Alexander Mygind Andersen,
Development Manager og medejer, Viking Rubber Co. A/S

​Alexander Mygind Andersen er ejer og Development Manager i Viking Rubber Co. A/S, en familieejet virksomhed med rødder tilbage til 1930. Hans rejse i virksomheden begyndte som trainee på systuen i Vietnam, hvor han opnåede dyb indsigt i produktionen og medarbejderne. Senere overtog han direktørrollen i 2018 og ledte virksomheden frem til 2023, hvor han valgte at overlade den daglige ledelse til en ekstern direktør for at fokusere på produktudvikling og strategi.​

Alexander balancerer tradition og fornyelse. Under COVID-19-pandemien omstillede han hurtigt produktionen til at inkludere genanvendelige, antibakterielle mundbind, hvilket demonstrerede hans innovative tilgang. Han er fortsat en drivende kraft i udviklingen af bæredygtige og skræddersyede løsninger i arbejdstøjsindustrien.

Vi taler om generationsskifte med far, Kurt Mikael Andersen, og søn, Alexander Mygind Andersen, som deler deres oplevelser med at overtage og videreudvikle virksomheden Viking Rubber Co. A/S.
Viking Rubber Co. A/S har de seneste to generationer været på en rejse fra at være en mindre systue til en international eksportvirksomhed. Men én ting har altid været den samme: Kvaliteten er aldrig til forhandling! For familien handler det ikke kun om at lave slidstærkt tøj, men også om at drive en virksomhed, der tager ansvar – for medarbejderne, for kvaliteten og for den verden, de er en del af.
Men hvad gør man, når man når dertil, hvor den bedste beslutning for virksomheden måske er at give taktstokken videre til en person uden for familien? Hvordan balancerer man respekt for traditioner med behovet for fornyelse, når to generationer skal finde fælles retning?

Lyt med og lær meget mere om Kurt, Alexander og Viking Rubber Co. A/S i vores NextGen-podcast.

Kilde: Erhvervplus