Jens Christophersen,
Direktør og ejer, Christophersen siden 1945 A/S
Jens Christophersen repræsenterer anden generation i Christophersen siden 1945 A/S og stod i spidsen for virksomheden i næsten fire årtier, fra 1986 til 2024. Han overtog stafetten fra sine forældre, Egon og Eva Christophersen, og har siden udviklet virksomheden fra en lokal el-installatør til en bredt funderet teknisk servicevirksomhed.
Under Jens’ ledelse kom flere nye ben til forretningen: i 2005 købte han Hilton A/S, i 2010 blev virksomheden autoriseret rottebekæmper, og han selv uddannede sig til kloakmester. Dermed blev Christophersen siden 1945 A/S en alsidig aktør, der både kunne håndtere el-installation, kloakarbejde, varmepumper, kabelfejl og rottebekæmpelse. Med sit faglige fundament og sin visionære tilgang sikrede Jens, at virksomheden voksede og tilpassede sig nye behov uden at miste sit lokale afsæt.
Jens har altid haft et stærkt engagement i virksomheden, både som leder, fagmand og mentor. Han er kendt for sin enorme arbejdsomhed, sin faglige stolthed og for at gå forrest i udviklingen af nye kompetencer.
Lyt med og lær meget mere om Jens og Christophersen siden 1945 A/S i vores NextGen-podcast.
Kilde: Teknik Rejser