Julia la Cour Krups,
3. generation next gen
Man giver ikke op, når man møder modstand
Det sitrer i dette afsnit af NextGen. Julia Krups er gæst, og hun beretter om de oplevelser, hun har med sig fra opvæksten i ikke en, men to virksomhedsdrivende familier: familierne bag måleinstrumentvirksomheden Voss og køkkenmaskinegiganten Krups. Glæd dig bl.a. til at høre, hvordan man håndterer en urimelig arv fra sin morfar og om kunsten at køre en bil med to speedere.
Julia la Cour Krups kommer fra et hjem hvor der aldrig ikke er blevet arbejdet. Man nyder det, arbejdet. Man smøger ærmerne op og sætter i gang. Man knokler for at få arbejdet til at gøre en forskel. For ansatte og for omverden. Julia griber sit (arbejds)liv an på samme måde. Hun er nemlig next gen, og next gens har for vane at arve deres forældres foretagsomhed: de omsætter deres medfødte DRIVE til handling.
Som next gen har Julia i den anden halvdel af sin karriere valgt at tage kampen op mod det skæve kønsbillede i investormiljøet og blive business angel. Som business angel vil Julia bidrage med startkapital, ekspertise og erfaring for nye virksomheder.
Julia har over 15 års erfaring inden for store virksomheder som DONG og Ørsted med forretningsudvikling, strategiudførelse og programledelse. Det har givet hende en stor faglig værktøjskasse som går rigtig godt hånd i hånd med hendes erfaringer og værdier som next gen.
Du kan lære mere om Julia i vores NextGen-podcast. Her fortæller hun bl.a. om sin opvækst i en ejerlederfamilie og hvilken drive det har givet hende.
Kilde: KvindeKompagniet